Om bandet

Southern Highways historie strækker sig tilbage til Kristi Himmelfart 2015, hvor Chris og Alexander mødtes for første gang. Kemien var i orden, og de fandt hurtigt hinanden på Facebook for at få startet et band op. Dog vidste ingen af dem, at der skulle gå et år, før de skulle mødes igen. Kristi Himmelfart 2016 mødes Alexander og Chris igen, her beslutter de sig for at lave en jammer, for at se om de kunne spille sammen. Det foregik i Chris’ forældres fortelt. Linjen var her lagt, et countryband var nu grundlagt.

Hurtigt blev et opslag lavet på Facebook for at finde 2 andre, en lead guitarist og en bassist. De fandt dog ingen via facebook. Efter en masse snak om bassen tog Chris knoglen og ringede efter Preben Bejlegård, som sagde ja til at være med i bandet. I marts 2017 møder bandet Tim Egholm for første gang, dermed fandt bandet nu sin faste lead guitarist som også spiller pedal steel.

Efter sommeren 2017 kommer der et par udskiftninger, som resulterer i at bandet 2018 har følgende besætning:

Chris Veber – Lead Vocal / Rytme Guitar

Tim Egholm – Lead Guitar / Pedal Steel / Banjo / Vocals

Signe Larsen – Trommer / Vocals

Hans – Bas / Vocals