Chris Veber

untitledChris Veber, hvis fulde navn er Chris Veber Østergaard, er bandets forsanger. Han er født d. 30. september 1995 på Hvidovre Hospital. I 1998 flyttede familien til Lolland, hvor han har boet siden. Samtidig i 1998 flyttede familien deres campingvogn ned på campingpladsen, Western Camp. Siden har Chris levet og åndet for countrymusik.

Musikkarrieren startede også på Western Camp, hvor han som helt lille var på scenen med Jeanette Nielsen til sangen Apple Jack. Det foregik med gummistøvler og en plastik guitar. Nogle år efter kom countryduoen Hapns, hvor Cottenfields blev fyret af. I gennem årene udviklede det sig og interessen for musik voksede. I 2. klasse startede Chris til keyboardundervisning. Med årene udviklede det sig, og som 13 årig fik Chris sit første musikjob.

Omkring 14 års alderen fik Chris en ny interesse, at spille guitar. Dette udviklede sig hastigt efter en sommerferie på Western Camp, hvor der blev jammet til den store guldmedalje.

I 2011 deltog Chris i talentkonkurrencen til Countryfestivallen i Kolding. Her blev han nr. 2. Det resulterede i at han spillede til Country Truck Stop Danmarks julearrangement i Vejle.

Chris har i de seneste år spillet til både private fester, værtshuse/bodegaer, samt byfester og i diverse countryklubber. I flere år var han fast inventar til Havnefesten i Sakskøbing. Derudover har han spillet på store scene til Nykøbing Falster Festuge i år 2014.